Virum Motor Co. A/S

ŠKODA er Team Rynkebys stærkeste hjælperytter

1.250 km er langt. Især når de skal tilbagelægges på cykel. Ikke desto mindre er det distancen, når Team Rynkeby igen i år kører til Paris for at samle penge ind til børn med kræft.

1.250 km er langt. Især når de skal tilbagelægges på cykel. Ikke desto mindre er det distancen, når Team Rynkeby igen i år kører til Paris for at samle penge ind til børn med kræft. ŠKODA er med hele vejen som feltets stærkeste hjælperytter, for mange af de 26 cykelhold har valgt en ŠKODA Octavia Combi som følgebil. Ikke alene får cykelrytterne masser af plads til bagage og udstyr med Årets Bil 2014. De mange deltagere har også solgt tusindvis af lodder i et landsdækkende lotteri, hvor ŠKODA sponserer 1.-præmien: ŠKODA Citigo – Årets Bil 2013.

Mere end 23 mio. kr. til Børnecancerfonden

Lotteriet er en del Team Rynkebys mange aktiviteter for at indsamle penge til børn med kræft. Sidste år blev det til mere end 23 mio. kr., og i Danmark bliver pengene doneret til Børnecancerfonden, som anvender pengene til bl.a. forskning. Kræft hos børn er en meget alvorlig sygdom. Selvom videnskaben er kommet langt de senere år, så det i dag lykkes at redde 80 procent af de børn, som får konstateret kræft, er sygdommen fortsat skyld i flest sygdomsrelaterede dødsfald blandt børn i alderen 1 til 15 år.

Velgørenhed i vækst

Team Rynkeby er et velgørenhedscykelløb, der samler penge ind til børn med kræft og deres familier. I år deltager 26 hold fra Danmark, Sverige, Norge, Færøerne, Finland og Australien. Alle har de Champs-Élysées i Paris som mål. Det første hold i 2002 bestod af en medarbejder fra Rynkeby Foods samt 10 kolleger, venner og bekendte. Siden da er Team Rynkeby vokset eksplosivt. I år deltager knap 1.200 danske og udenlandske ryttere sammen med cirka 300 servicefolk, og de tilbagelægger 150-200 km om dagen.