Virum Motor Co. A/S

Kristine Carstensen løb med førstepræmien til vores åbent hus.

Men der var trøstepræmier til alle deltagere i børnenes tegnekonkurrence.

Da Virum Motor Co. holdt åbent hus den 17. og 18. marts, var det ikke kun prøveture i de nye modeller, der stod på programmet. Der var også gang i tegnestuen, hvor børnene kunne dyste om at lave den flotteste bil-tegning og vinde en Sony Playstation 3. 

Det blev Kristine Carstensen fra Ligustervænget i Virum, der løb af med sejren med sin flotte tegning af familien og deres Škoda, samt en lille historie. – Vi faldt for at Christina havde gjort sig ekstra meget umage med sin tegning og havde farvelagt den rigtigt flot, siger direktør Allan Lindberg. – Men de andre deltagere skulle ikke snydes, så vi har fluks indkøbt en stak fribilletter til en biograftur så der er trøstepræmier til alle, der har afleveret en tegning.

Flere slutsedler og travlhed på værkstedet

Mange benyttede sig af muligheden for at prøve de nye modeller fra Hyundai og Škoda og der blev afsluttet handeler på både nye og brugte biler under åbent hus weekenden, der var arrangeret for at markere åbningen af nye og større salgslokaler hos Virum Motor Co. Adskillige benyttede sig desuden af muligheden for at få et gratis forårstjek af bilen, så I disse dage er der travlt på værkstedet med at sikre at kundernes biler er forårsklar. Også i tilbehørsafdelingen, hvor der kunne spares op til 70% på tilbehør, var der godt besøgt.

Klar til fremtiden

Med de store salgslokaler er Virum Motor Co klar til at huse alle de nye modeller, der er på vej fra både Škoda og Hyundai. – I takt med at der er kommet flere og flere modeller fra de to mærker, har det knebet med pladsen. Men efter at vi næsten har fordoblet salgsarealet, kan vi nu give kunderne en helt anden oplevelse i vores forretning, slutter Allan Lindberg.